2013-11 - Bestyrelsesreferat

Assensvandløbslaug

Kontakt info:



Formand:

Claus Kragh

Ladegård Mark 53

5560 Aarup


Tlf. 20440233

Mail langkroggaard@mail.tele.dk


 


Referat


Referat af bestyrelsesmøde i Assens Vandløbslaug d. 4/11-2013


Mødet var indkaldt med følgende dagsorden:


     1.     Høringssvar til vandhandleplaner


     2.     Foreningens vedtægter  - bredere formulering


     3.     Hjemmeside


     4.     Eventuelt


Det blev besluttet, at bestyrelsesmedlem og suppleant i fællesskab ,skulle udarbejdes høringssvar for de enkelte vandoplande , dvs. de vandløb man er indvalgt for. Man kan evt bruge de skabeloner som er tilgængelige på ” Danske Vandløbs” hjemmeside. Høringssvarene sendes til formanden senest d.1/12  og disse gennemgås af Anne Sloth  for yderligere kommentarer. Gennemgangen kan evt. ske  sammen med lavets medlemmer , hvis dette skønnes formålstjenligt.


Ved eftersynet af vandplanen bør man også være opmærksom på eventuelle kloakpumpestationer med overløb til vandløbet , ligesom  kommunens erstatningsansvar ved forsumpning af  arealer kan nævnes.  Endvidere blev det oplyst at vandoplande under ti kvardratkilometer  ikke er omfattet af krav om vandhandleplaner.


Det blev besluttet at lavets vedtægter skulle ændres for at ramme en bredere målgruppe og dermed blive høringsberettiget organisation i Assens Kommune. Der indstilles derfor til generalforsamlingen at formålsparagraffen  , ændres til følgende ordlyd:


§ 2 - Vandløbslavets formål er at varetage lodsejernes interesser i relation til vandafledning i Assens Kommune.


Sekretæren skulle i fremtiden tage sig af rettelser på foreningens hjemmeside  og  siden skal straks rettes fsva.  næstformandsposten . Punktet resultater skal endvidere fjernes indtil nye resultater er opnået.


Under eventuelt blev en ny vandløbsapp  fra ” Danske Vandløb”  omtalt.


Der var endvidere forslag om et fællesmøde omkring bekæmpelse af bjørneklo , som lavet  skulle afholde i samarbejde med  Assens Kommune og Centrovice.


Problematikken vedr. udløbet  ved Å strand blev omtalt . Peder Stougård har foranlediget et møde med Assens Kommune , men  denne har fralagt sig ansvaret for løsning af problemet .


 


Næste møde blev fastlagt til d. 3/12-2013    kl. 13


 


Der var afbud  fra :  Ole Grønlund ,  Peder Lerche -Simonsen , Thomas Bang Christensen , Jørgen Helms  og Poul Jacobsen.


 


Som referent                               Vagn Damgaard Knudsen


 

 





Assens Vandløbslaug - Formand Peder Stougaard - info@assensvandlaug.dk